Øerne Fejø, Femø og Askø-Lilleø i Smålandshavet betjenes af kommunale færger gennem selskabet Lolland Færgefart. Der har i mange år fra Lolland Kommunens side været forståelse for færgernes vitale betydning for de små øer.
Borgmester Holger Rasmussen udtalte i 2018 bl.a. : ”Det handler om to ting – hverdagen og øernes store turismepotentiale. Vi skal sikre øboerne bare tilnærmelsesvis samme vilkår for at få en dagligdag til at hænge sammen som alle andre. Hvorfor skal det koste så meget mere at pendle på arbejde eller i skole med færge, end det gør med tog eller bil? Og vi skal udnytte ø-perlernes store potentiale som turismedestinationer…” og ” Livet på vores småøer har altid krævet sin mand – og kvinde. Det gælder også i 2018, men som samfund har vi også et ansvar for at sikre, at den helt basale infrastruktur er på plads, hvad enten du bor på fastlandet eller ude i Smålandshavet.”
Borgmesteren sagde endvidere så sent som i 2021, i forbindelse med at Lolland Kommune købte en afløserfærge til øerne: ”En god og stabil
færgeforbindelse er selvfølgelig helt afgørende, når man bor på en ø, så jeg kan sagtens forstå ønsket om en afløserfærge,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen. ”Problemet har været at finde en færge til en fornuftig pris, der samtidig er fleksibel nok til at sejle på alle tre øer. Det er
heldigvis lykkedes nu. Jeg er glad for, at vi på den måde kan styrke den lokale infrastruktur, for det skal være muligt at bosætte sig overalt i kommunen og samtidig kunne passe arbejde og skolegang.”
I november 2018 bad Ø-kontaktudvalget, et udvalg som varetager øboernes interesser overfor kommunen, Teknisk Udvalg i Lolland Kommune om at påbegynde en undersøgelse vedrørende rettidig udskiftning af færgerne. Denne opfordring blev anledning til at vurdere færgesituationen i detaljer, især det fremtidige behov for færgefart. Der blev derfor i 2019 nedsat et kommissorium med en repræsentant fra hver af øerne, samt fra Lolland færgefart et
medarbejderudvalgsmedlem, 1 skibsfører samt overfartslederen. Dertil kom rapporter fra et eksternt konsulentfirma, OMT.
Dette resulterede i 2020 i en meget detaljeret rapport ”Færger i Fremtiden”. I denne rapport var konklusionen at Femøfærgen burde udskiftes, og en del specifikationer for den mulige nye færge blev anført. El-færge blev ikke specifikt nævnt men det blev nævnt at færgen kunne drives på ”grøn” energi, evt. batterier. Det blev i rapporten nævnt at Askøfærgen var i god stand kunne sejle minimum 10-12 år endnu. På et møde i Teknisk Udvalg 1. december 2021, under punktet ”Udskiftning af færgerne til øerne”, blev det så endeligt indstillet at Teknisk Udvalg skulle drøfte rapporten og påbegynde processen med en plan for udskiftning af færgemateriel. Der er ikke forud dette refereret nogen form for drøftelser i Teknisk Udvalg omkring konkrete tiltag for udskiftning af en eller flere færger, og der blev på mødet ikke nævnt noget vedrørende tilskud til el-færge Kragenæs-Femø. I kommunens anlægsønsker for 2022 var der heller intet nævnt om udskiftning af færge.
Det er derfor meget overraskende at Lolland Kommunes forvaltning allerede 15. november 2021, altså 14 dage før mødet i Teknisk Udvalg, uden Teknisk Udvalgs kendskab, med et detaljeret projekt ”Fremtidens Færger i Lolland Kommune”, havde ansøgt Trafikstyrelsen om støtte til at udskifte Femøfærgen med en el-færge. Muligheden var opstået i april 2021, hvor der kom en politisk aftale om en pulje på 200 millioner kroner til grøn omstilling af den kommunale færgedrift. Et tilskud på 26,7 millioner kroner blev bevilget til projektet, selv om det ikke blev vurderet af højeste kvalitet. Det betød at kommunen selv skulle betale omkring 80 millioner kroner til den nye færge.
Det projekt, som havde opnået tilskud, byggede på deltagelse i standardfærgekonceptet, en leasingmodel med visse stordriftsfordele, som ud over reduktion af den samlede CO2 udledning, var et væsentligt kriterie for tilskud. I projektet var det forudsat at kommunen skulle finansiere restbeløbet ved at optage et lån. Projektbeskrivelsen nævnte ikke nogen om reduktion af service eller færgeantal, om brugerbetaling af færgen, om lukning eller flytning af ruter, eller om Askø’s færgebetjening i det hele taget. Man må konkludere at kommunalforvaltningen uden politisk godkendelse havde søgt tilskud og sat kommunen i en fremtidig ufinansieret udgift.
Teknisk Udvalg blev i 2021 blev omdøbt til Klima-, Teknik og Miljøudvalget (KTM) og Lolland Færgefart blev på det nye udvalgs møde 4. april 2022 præsenteret for udvalget, men der blev intet nævnt om at der var opnået tilsagn til tilskud til en el-færge. Trafikstyrelsen skrev til Lolland Kommune og var utålmodige, kunne ikke forstå hvorfor tilsagnet ikke kunne underskrives af Lolland Kommune, styrelsen havde underskrevet tilsagnet allerede 17. marts.
Grunden var jo at projektet endnu ikke var politisk behandlet i kommunen. Først på KTM-udvalgets møde 2. maj 2022 var projektet på dagsordenen. Projektet blev af KTM udvalget indstillet til godkendelse ved afstemning i Byrådet. Forinden skulle projektet også gennem Økonomi- og Erhvervsudvalget d. 19. maj 2022. Her blev KTM-udvalgets godkendelse underkendt, og sagen blev sendt tilbage til KTM-udvalget ”til yderligere kvalificering” som kom allerede 30. maj, hvor det fremgik at ”KTM-udvalget finder det uhensigtsmæssigt at lave punktvise besparelser på færgedriften og ønsker at se færgedriften i en større sammenhæng, herunder hvordan en fremtidig el-færge kan indgå i den samlede færgedrift, så der opnås en effektiv og balanceret service”.
Projektet ”Fremtidens Færger i Lolland Kommune” kom derfor aldrig til byrådets kendskab, og var ikke til afstemning eller behandling i byrådet, har ikke været det siden, og må derfor betragtes som skrinlagt af kommunen.
På denne ”kvalificering” handlede Økonomi- og Erhvervsudvalget, med Borgmester Holger Rasmussen som formand, hurtigt, og fremlagde efter mindre end 3 uger et beslutningsforslag om voldsomme nedskæringer på færgefarten med henblik på finansiering af restbeløbet på 80 millioner kroner. Dette forslag blev senere grundlaget (af KTM-udvalget kaldt ”opdrag”) for ”Forslag til Strategi for fremtidens Færgefart”.
Det er bemærkelsesværdigt, at så snart tilsagn om tilskud kom til politikernes kendskab, så blev der handlet hurtigt og indenfor en måned var øernes (Femø og Askø-Lilleø) skæbne beseglet.
For at forstå hvordan det kunne gå så hurtigt, og for at forstå det videre forløb, så er det af betydning at Tine Vinther Clausen (TVC) og Muj Berisha (MB) sidder i både Økonomi- og Erhvervsudvalget og i KTM-udvalget, hvor TVC er formand. Derfor har TVC og MB været med til at udforme den kvalificering fra KMT-udvalget som ledte frem til beslutningsforslaget til budgetvedtagelsen 2023, som TVC igen i ”Forslag til Strategi for fremtidens færgefart” præsenterer som et ufravigeligt ”opdrag”, som hun altså i Økonomi- og Erhvervsudvalget har været med til at stille sig selv som formand for KTM-udvalget.
Alle kunne formentlig se at der ville blive tale om en meget indgribende ændring for øerne, og derfor skulle der findes gode argumenter. Her var det heldigt at direktør for KTM området i Lolland Kommune Rikke Jensen (RJ), i sit tidligere virke i Svendborg Kommune havde været med til at skære ned på færgebetjening af de sydfynske øer.
RJ havde netværket i orden og der blev arrangeret en studietur for de Lollandske politikere og forvaltning til Svendborg. Der foreligger ifølge Lolland Kommune ikke noget referat eller notat fra denne ”studietur”.
Da KTM-udvalget, blandt andet med baggrund i denne ”studietur”, havde udarbejdet ”Forslag til Strategi for fremtidens færgefart” i slutningen af 2022, manglede kommunen nu borgerinddragelse til yderligere legitimering af den meget indgribende strategi. Det var en proces som TVC og MB sammen med RJ skulle stå i spidsen for og der blev nedsat 4 arbejdsgrupper med deltagelse fra Fejø, Femø og Askø-Lilleø.
Det viste sig hurtigt at Lolland Kommune ikke havde tænkt sig at ændre strategien på baggrund af arbejdet i grupperne og Femø trak sig fra grupperne.
Det der kom ud af arbejdet var, at deltagerne i grupperne fik et bedre kendskab til færgedriften og at der blev stillet et forslag om at spare penge ved ”Selfieture”. Arbejdsgrupperne kom frem til en række spørgsmål som skulle besvares, men Lolland Kommune afviste blankt at udføre beregninger til belysning af disse spørgsmål, og gik slet og ret fra et møde, hvis der blev insisteret på nogen form for inddragelse af beregninger.
Hverken arbejdsgrupperne eller Økontaktudvalget ville legitimere den nye strategi. På et borgermøde14. marts 2023 på Horslunde Skole blev strategien og gruppernes arbejde så præsenteret, og her fortsatte kommunen med at tromle hen over øboerne, med udgangspunkt i det absolutte flertal i byrådet, som var etableret ved at invitere løsgængeren Eric Steffensen ind i Socialdemokratiet i november 2022.
I foråret 2023 fik Lolland Kommune set Standardfærgekonceptet efter i sømmene og besluttede ikke at gå videre med denne model til fornyelse af færgerne. Man ville nu selv projektere og indkøbe den nye el-færge. Dette betød at færgestrategien først kunne komme til afstemning i september 2023, og ikke i juni som planlagt, og der var så tid til en høring.
I kølvandet på den nye færgestrategi, som blandt andet indebærer lukning af ruten Bandholm-Askø, delefærge mellem Femø og Askø-Lilleø og reduktion af afgange til til ca. 1/3, kom der en del debat, både i lokale og landsdækkende medier. Her blev ”gøgeungeretorikken” lanceret af Borgmesteren som på TV2 kunne fortælle at Lolland Kommune ikke ville skære på velfærden i kommunen for at drive færgeservice for sommerhusgæster som ikke bor i kommunen.
Høringen resulterede i høringssvar på 1296 sider, og mange af de spørgsmål som arbejdsgrupperne havde rejst blev igen fremført. Lolland Kommune valgte, for ikke at skulle svare på de mange spørgsmål, at undlade at lave en hvidbog, som ellers er kutyme efter sådanne høringer. Det blev i stedet op til den enkelte politiker at gennemgå høringssvar og danne sig en mening.
Høringen førte dog til at tidsplanen for strategien blev ændret og man besluttede at beholde Askøfærgen til 2030. Strategien blev vedtaget i byrådet 21. september 2023.
Aktuelt har færgedriften til Askø i 2024 fungeret med store forringelser udenfor højsæsonen, hvor der ikke har været færgedrift midt på dagen, men en god betjening i højsæsonen, hvor færgen fraset første og sidste afgang har sejlet mellem Bandholm og Askø.
Planen er nu at flytte Askøfærgen permanent til Kragenæs fra 1. Januar 2025. Om dette har der været debatindlæg i Folketidende for nyligt: Bevar Bandholm – Bevar Askø-Lilleø – Brug fornuften. Hvorfor skal en trængt kommune bruge millioner på at flytte Askø Færgen fra Bandholm til Kragenæs, når det, ud over at være til stor gene for stort set alle, giver større udgifter til anlæg og brændstof, en markant øget CO2 udledning, og ikke mindst vil tage livet af Askø-Lilleø som beboede og aktive øer?
Der har været fast færgedrift fra Bandholm til Askø siden 1882. Når Lolland Kommune efter planen til marts 2025 lukker ruten Bandholm-Askø og flytter Askøfærgen til Kragenæs, så er det ikke alene en historisk ændring, men et historisk overgreb på et skrøbeligt ø-samfund, og et overgreb på klima og miljø.
Lad os slå det fast en gang for alle: Der foreligger aktuelt ingen beregninger som viser at flytning af færgen er en fordel for borgerne, for kommunens økonomi, for miljøet, eller for klimaet, tvært imod. Det vil være en betydelig forringelse i alle henseender. Alene ved at se på et kort kan alle med en lille smule fornuft forstå, at det er en dårlig beslutning at flytte færgen:
Kortet illustrerer transportveje for 96% af færgebrugerne. Før (grøn) og efter (rød) lukning af Bandholm-Askø ruten. Stort set alle brugere af ruten hvad enten det er erhverv, pendlere eller sommerhusejere, kommer enten fra Askø-Lilleø eller fra Maribo-siden (fritidshusejere). Som det ses flyttes Askø-Lilleø også 11 km længere væk fra en større by.
Men lad os se lidt på kommunens argumenter for at flytte Askø-færgen fra Bandholm til Kragenæs.
- Kommunen vil spare udgifter til færgedriften: Det dyreste ved færgedriften er personaleudgifter. Det er ikke muligt at sejle med 3 færger uden at have bemanding til alle færgerne. Der er derfor ingen umiddelbar besparelse på personale ved at flytte færgen.
Man kan spare brændstof ved at sejle færre afgange, men der er mere end 60% længere at sejle fra Kragenæs i forhold til Bandholm, så aktuelt betyder det en stor ekstraudgift til brændstof. Færgedriften er i øvrigt ikke finansieret af kommunen, men af statstilskud (§20) og brugerbetaling, så der er ingen grund til at spare på færgedriften, som kommunen i medfør af strukturreformen fra 2004 har ansvaret for at sikre.
At kommunen er klar til at øge brugerbetalingen på færgerne for at undgå enhver belastning af kommunens økonomi kan ses af punkt 4 på Klima- Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden 12. august 2024, og det kan undre at denne model ikke blev overvejet før færgestrategien blev søsat. - Kommunen mener at er tale om grøn omstilling og bæredygtighed: Bortset fra at det ikke forekommer bæredygtigt at afvikle et lille ø-samfund, så medfører flytningen med det nuværende færgeforbrug at mere end 23.000 biler/lastbiler/landbrugsmaskiner om året skal køre tæt på 700.000 km ekstra, gennem 5 små landsbyer, som det ses på kortet, over vejbump mm.
Der er tale om et stort negativt klima- og miljøaftryk og dermed gør kommunen sig skyldig i et virkelig grimt tilfælde af ”greenwashing”, hvilket vil sige at man vildleder befolkningen til at tro at man gør noget for at beskytte klima eller miljø, når det modsatte er tilfældet. - Kommunen fremfører at flytningen fra Bandholm til Kragenæs bare er del af færgestrategien: Færgestrategien er kommunens forsøg på at finansiere nye færger ved at skære ned på færgedriften og lade brugerne betale, lidt ligesom hvis brugerne skulle betale en ny skole eller plejehjem.
Denne sjældne konstruktion, og hele den nye færgestrategi, som under rekordagtige protester fra borgerne blev vedtaget i byrådet i 21. september 2023, udsprang af tilsagn fra trafikstyrelsen til et tilskud på 26,7 mio. kr. til at udskifte Femø-færgen med en el-færge.
Restfinansieringen på 80 mio. kr. var der ikke tænkt over. Derfor kom færgestrategien som betyder at den nye el-færge i stedet for at betjene Femø, skal betjene både Femø og Askø-Lilleø, hvorved færgeafgangene til de to øer reduceres til omkring 1/3 af nuværende, aktuelt senest 2030, hvor Askø-færgen skal sælges.
Problemet er at forudsætningen for tilskuddet på 26,7 mio. til el-færgen er væk. Tilsagnet kan kun gives til et projekt, og det projekt der oprindeligt opnåede tilsagn (”Færger i fremtiden”) har kommunen med færgestrategien skrinlagt, og der eksisterer derfor ikke et projekt med beregninger over klima og miljøaftryk, som tilskuddet kan udbetales til. I tilsagnet fremgår endvidere at færgen i de første 10 år alene kan sejle på den rute, som tilskuddet er ansøgt til, dvs. Femø-Kragenæs.
Det er ikke muligt at genansøge med færgestrategien, da denne ikke kan opfattes som et projekt, en plan eller et program (kommunens egen formulering), noget kommunen har valgt, fordi en strategi ikke kræver nogen miljø- eller klimavurdering, hvilket jo ville afsløre ”greenwashing” i stor stil. Hvad er så alternativet? Det er nærmest uforståeligt enkelt. Den bedste og billigste løsning for kommunen, samfundet, miljøet og klimaet er at beholde Bandholm som færgehavn. Man kan tilpasse færgedriften efter behovet, således at Askøfærgen som nu sejler den første og sidste afgang fra Kragenæs, så den kan være beredskabsfærge om natten, og endvidere sejler fra Kragenæs på tidspunkter af året hvor belægningen er lille, hvis der skulle være fordele ved dette.
Det står Lolland Kommune frit for at følge færgestrategien eller lade være, da strategien jo ikke er et projekt, en plan eller et program, og derfor ikke er bindende for kommunen på nogen måde. De næste 3 år kan så bruges til at tilvejebringe en bæredygtig finansiering af el-færger, i første omgang til Bandholm-Askø ruten, hvor lade-infrastrukturen er til stede og elektrificering er langt mere oplagt end på den lange Femø-rute.
De fleste vil måske tænke hvorfor Lolland Kommune vil foretage sig noget der er så ufordelagtigt for alle?
Hvor er fordelen?
Måske nogen kan svare?