![Ankomst Bandholm Vintersol 2025](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/IMG_6652-scaled.jpg)
Bevar færgefarten til Bandholm
Pas på miljøet og undgå
kaos i Kragenæs
Her får du et overblik over konsekvenserne
af Lolland kommunes katastrofale færgestrategi
![](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/Faergeikon72x72.png)
HJÆLP – Skriv under i dag
Støt os i kampen for færgen
Lolland Kommune er ved groft at fjerne Askø-Lilleøs livsnerve siden 1882. Hjælp os ved at skrive skrive under her for at stoppe Lolland Kommunes greenwashing og fake spareøvelser.
![](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/Faergeikon72x72.png)
Hvorfor omlægges færgen
Det er ikke helt klart hvad incitamentet for en omlægning er for Lolland Kommune. I udgangspunktet er der tale om en spareøvelse, men kommunens beregninger er ufuldstændige og mangelfulde. Det bliver dyrere i stedet for billigere.
![](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/Faergeikon72x72.png)
Følgevirkningerne
Det er åbenlyst at følgevirkningerne bliver katastrofale for beboere, turisme og erhverv på Askø. Forestil dig at du får 40 minutter længere transporttid når du skal på arbejde. Værst er det dog for miljøet.
![Ny rute for 98% af alle til Askø](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/nyrute.png)
Brug fornuften
Der har været fast færgedrift fra Bandholm til Askø siden 1882.
Når Lolland Kommune efter planen snart lukker ruten Bandholm-Askø, og flytter Askøfærgen til Kragenæs, så er det ikke alene en historisk ændring, men et historisk overgreb på et skrøbeligt ø-samfund Askø-Lilleø
Det er også et overgreb på klima og miljø.
Besparelser…?
Kommunen vil spare udgifter til færgedriften selvom driften er dækket af staten.
Noget af det dyreste ved færgedriften er personaleudgifter, men det er ikke muligt at sejle med 3 færger uden at have bemanding til alle 3.
Der er derfor ingen umiddelbar besparelse på personale ved at flytte Askøfærgen til Kragenæs. Man kan spare brændstof ved at sejle færre afgange, men når der er 60% længere mellem Kragenæs og Askø i forhold til Bandholm betyder det alligevel en stor ekstraudgift til brændstof.
Op til 1000 liter mere om ugen. Det går ud over miljøet samtidigt med at det giver serviceforringelser. Det kalder vi loose loose…
![Bandholm siloen i lav vintersol](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/IMG_6654-1024x768.jpg)
Beregninger af meruledning af CO2 når Askøfærgen flyttes til Kragenæs:
![CO2 og forurening](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/co2-4767388_1920-1024x442.jpg)
Grøn omstilling…?
Lolland Kommune hævder at er tale om grøn omstilling og bæredygtighed ved at ændre på færgedriften
Det virker ikke bæredygtigt at afvikle et lille ø-samfund, men flytningen af færgen “flytter” også mere end 29.000 biler/lastbiler/landbrugsmaskiner om året.
Alle disse køretøjer skal køre igennem 5 landsbyer på Nordlolland. Det er mere en 928.000 km ekstra årligt. Det samme som 23 gange rundt om jorden.
Der er tale om et stort negativt klima- og miljøaftryk som gør Lolland Kommune skyldig i et grimt tilfælde af ”greenwashing”. Det vil sige at man vildleder befolkningen til at tro at man gør noget for at beskytte klima eller miljø, når det modsatte er tilfældet.
Kommunen har ikke lavet en opgørelse over den samlede miljøbelastning, men det har vi prøvet at gøre.
De afledte udgifter
Beregninger af besparelser er altid ufuldstændige og behæftet med store fejl og mangler. Det er nemt at regne direkte besparelser ud, men næsten umuligt at sætte pris på alt det andet.
Hvad koster det når skraldemænd, hjemmehjælpere, avisbude og alle andre skal bruge 40 minutter mere hver vej til Askø?
Forestil dig at brandbilen ikke når frem til ildebranden. Hvad koster det? Hvad med den pendlende ø-boer som mister sit job hvis hun ikke flytter til fastlandet.
Hvad med værditabet på alle huse og sommerhus på Askø.
De økonomiske og menneskelige omkostninger er altid vanskelige at gøre op, men det er nemt at se hvad der er at spare på to færgemænds løn. Et godt lokalt job som direkte forsvinder ved færre afgange.
Lolland Kommunes beregninger over besparelser er ekstremt mangelfulde. Beregningerne tager ingen afledte udgifter eller anlægsudgifter med i ligningen.
Afledte udgifter kommer til at ramme alle skatteborgere på Lolland, idet det ikke er drift af færger som er betalt af staten.
![Besparelser på færger](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/Besparelser1284x1920-685x1024.jpg)
![Person](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/Person_1222x1280-e1737898422798.png)
“Fra klokken 11 om formiddagen til 16.30 om eftermiddagen kan vi ikke komme over med roer. Vi kan nå to læs om morgenen, og efterfølgende er fabrikken lukket. Hvis vi skal drive et erhverv på øen, skal der være mulighed for at komme over.
Henrik Rasmussen, Landmand
![Person](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/Person_1222x1280-e1737898422798.png)
“Jeg undersøgte omhyggeligt at der ikke ville ske ændringer med færgedriften inden jeg købte sommerhus på Askø. Det var i maj 2022. Det er fuldstændigt utroværdigt der der sker nu, og svært at stole på Kommunens planlægning”
Kristian Vilby, sommerhusejer på Askø
![Person](https://www.bevarbandholm.dk/wp-content/uploads/2025/01/Person_1222x1280-e1737898422798.png)
“Hvis Askø færgen fremover skal sejle til Kragenæs og afgangstiderne til og fra Askø forbliver som de er i dag, vil der være 2 timer i spildtid hver dag. For min kones vedkomne kan hun ikke beholde sit nuværende job, da det ikke vil komme til at passe hverken om morgenen eller aftenen”
Lars Madsen Selvstændig elektriker
Eva Madsen job XL Præstø, begge beboere på Askø
Lad os få fornuften tilbage
Hjælp os med at overbevise politikkerne i Lolland Kommunes byråd om det tåbelige i at flytte færgen